Ensomhed      Mobning      Min helt      Min jord      Kærester      Integration   

Målgruppe 3. - 6. klassetrin

Forfatter & Illustrator workshop


Før workshoppen skal klassen vælge ét af overnævnte temaer, og dele sig op i seks grupper. 


Se oversigt på næste side, over relevante link, som kan benyttes i forbindelse med research til de enkelte temaer


Efter en kort præsentation af mig, og hvordan jeg selv fik lyst til at skrive bøger, fortæller jeg om grundstenene ved berettermodellen.

 Her er det specielt reglen om at alle historier har en begyndelse, en midt og en slutning, jeg lægger vægt på.

 

Jeg kommer også ind på karakterbeskrivelser og forskellige genre man kan vælge. Ens for alle er, at alle skal illustrere en forside. Når vi i fællesskab har snakket dagens tema og forberedelserne klassen har gjort, sættes eleverne i gang. De seks grupper skal dele sig op i et forfatter-team, og et illustrator-team.

 

Her er det selvfølgelig oplagt, at de elever med bedste skrive færdigheder, skriver teksten, men man kan sagtens være super god til at komme med idéer, til tekst og formulerer sætninger, selv om man ikke er mester i retskrivning. Illustrator teamet finder ud af hvem som skal illustrere e-bogens forside, hvorefter teamet i tæt dialog med forfatter-teamet, bliver enig om hvilke illustrationer der skal tegnes, da disse jo skal underbygge tekstens indhold.


Jeg starter med at hjælpe de grupper som ikke ved hvad de skal skrive om, da dette er en forudsætning for at illustrator-teamet kan komme i gang med forsiden.   

Derefter står jeg til rådighed for hele klassen og går rundt og hjælper, og ikke mindst motiverer, hvor det findes nødvendigt.


Det skal siges, at jeg oplever stort engagement fra de klasser jeg har besøgt, og er imponeret over motivationen, og kreativiteten, som sumre i klasseværelserne.

Stave- og grammatiske fejl, rettes under korrekturlæsning i efterbehandlingen, af professionelle tekstforfattere, af profesionnelle tekstforfattere fra Cortekst. 

 

I en tid hvor alt underholdning og formidling serveres gennem en eller anden form for multimedia, forsvinder det skrevne sprog lidt i baggrunden.                  Med denne observation i baghovedet, har jeg iværksat konceptet, hvor gennem eleverne selv bliver en del af litteraturen.


Her kommunikerer de med hinanden på en anderledes måde, da de interesserer sig for hinandens historier, hvor de deler oplevelser, interesser, erfaringer m.m.

Når elevernes e-bøger er færdige, udgives de i Det digitale børnebibliotek, på www.sommerfugleeffekten.com.